Ingen er som svampene

Ingen er som svampene – de er hverken plante eller dyr.

De ligner planter – men de har ingen klorofyl som planterne. Og kan derfor ikke danne deres egen næring (igennem fotosyntesen).
Svampe får derimod deres mad, ved at absorbere næringsstoffer fra deres omgivelser.

Selvom svampene kan virke simple så omfatter de bla, ruster, Smuts, støvbolde, trøfler, moreller, skimmelsvampe,gær og tusindvis af andre organismer + mikroorganismer.
De spænder fra mikroskopiske encellede organismer, såsom gær, til gigantiske flercellede organismer.

Mange svampe spiller en afgørende rolle i nedbrydningen af stoffer i vores omgivelser og returneringen af næringsstoffer til jorden. – men de bruges også i medicin, et eksempel er antibiotisk penicillin

exhibition-penicillium-lg

Padehatten man finder i skovbunden er svampens frugt – ligesom æblet på et æbletræ? Selve svampen kan du finde som tynde, hvide tråde under paddehatten. De tynde tråde kaldes hyfer. Tilsammen danner de et stort netværk, som man kalder et mycelium – og det netværk er den egentlige svamp.
Hyferne kan vokse ind i eller rundt omkring døde og levende planter og dyr.
– Du kan selv finde svampehyfer som et hvidt lag af tråde, hvis du vender en død gren i skovbunden.

I mange år blev svampene klassificeret som planter, primært på grund af deres lignende livsstil –  de vokser i jorden – sidder permanent fastgjort, og kan ikke bevæger sig. Planteceller og svampeceller har begge en cellevæg, mens celler fra dyreriget ikke har.

  • Svampe menes at have afveget fra plante- og dyreriget for omkring en milliard år siden

Menneske fødder har også hundredvis af svampe – forskere fra National Human Genome Research Institute i USA, rapporterede i tidsskriftet Nature, at næsten 200 typer af svampe arter lever på vores fødder. Vores fødder huser flere svampe end nogen anden del af kroppen.

Hvad er Mykologi?

Mykologi er studiet af svampe – det er en gren af biologi.
En mycologist studere svampenes gener, biokemiske egenskaber, deres anvendelse til os som en kilde til mad, deres hallucinogene, giftige og patogene (evne til at forårsage sygdom) egenskaber.
Det var ikke før det 16. århundrede, hvor mikroskopet blev udviklet, at mykologi blev en veletableret videnskab.

Mykologi lab

Ordet paddehat er almindeligt anvendt i børns historier for at indikere en giftig eller farverig champignon.

Hvor findes svampene? Svampe findes i forskellige levesteder, herunder dybt nede i havet, søer, klipper, ørkener, meget salt miljøer og områder af ekstremt høje eller lave temperaturer. Nogle kan enda overleve at blive udsat for intens UV og kosmisk stråling, som man ville støde på under rumrejser.
– I løbet af de 13 år rumstationen Mir var i kredsløb, blev en stor del af dens udstyr beskadiget af muterede svampe, der var blevet ynglet i rumstationen.

  • Størstedelen af svampe lever på land.

Svampe og bakterier er de vigtigste nedbrydere af organisk stof, i næsten alle økosystemer på Jorden.

*Taksonomer har klassificeret ca. 70.000 typer svampe. Eksperter mener, der er mange flere – måske 1,5 mio.
Svampe, der anvendes til klassificeres efter deres form, struktur, biologiske og biokemiske egenskaber. Fremskridt i DNA-sekventering har hjulpet udvide klassificeringen af forskellige arter af svampe.

*Taksonomi er klassificeringen af organismer.

 

Hvordan får svampene mad?

Svampe frigive fordøjelsesenzymer, der nedbryder ting omkring dem, gøre dem til mad. Svampen derefter absorberer de opløste fødevarer gennem væggene i dens celler.

Svampe har tilpasset forskellige måder at gøre dette:

De 4 forskellige svampe typer:

  • Nedbrydere: Nedbryder døde organismer

  • Parasitter: Svækker eller dræber levende værter

  • Predatorer: Fanger aktivt deres bytte.

  • Mutalister: Indgår i symbiose (samspil) med autotrofe organismer. Eksempler er likener (samspil mellem svamp og alge) samt mycorrhizae (samspil mellem svamp og plante)

Snyltesvampe – flere arter af svampe lever som parasitter, de bor på levende værter, som kan være dyr, planter eller endog andre svampe.
Nogle af disse parasitiske svampe skader vores: afgrøder,husdyr, eller helt ødelægge træer.
– Hollandsk elme syge, forårsaget af svampen Ophiostoma ulmi dræbte hundreder af millioner elmetræer i hele verden.

– Følgende svampe kan forårsage alvorlige sygdomme hos mennesker: aspergilloses, candidoses, kokcidioidomykose, cryptococcose, histoplasmose, mycetomas og paracoccidioidomycose.

Nedbryder Svampe

Trænedbrydende svampe og træer er i evig krig. Svampene prøver at inficere træerne og nedbryde dem, mens træerne prøver at forsvare sig.

De fleste svampe spredes ved hjælp af sporer. De er så små at de ikke kan ses med det blotte øje og dannes i store mængder der spredes med vinden. Lander en spore på et egnet levested, spirer den og begynder nedbrydningen af fx blade eller stamme.

1 forsvars barriere: Træernes første og bedste forsvar er barken, den er meget svær at gennembryde.

Men der hul i barken fx efter en knækket gren, en påkørsel, hærværk eller forkert beskæring (Topkapning – Styning) kan svampene få direkte adgang til veddet.

Træet bruger en naturlig proces, der kaldes compartmentalization som et forsvar mod råd.

Igennem Compartmentalization ,producerer træet tre zoner for at forhindre invasion og spredning af svampen. Disse zoner producere forsvarsstoffer, som forsøger at afskærme svampen ved at tilslutte det vaskulære væv og producerer callus væv rundt i kanten af såret. Effektiviteten af disse tre zoner afhænger af typen af svamp og værten træet. Nogle svampe er specielt indrettet til at tolerere de kemisk-respons forbindelser med træet og vil overleve på trods af træets forsvarsmekanismer.

Træets yderste, levende del (splinten) er den mest effektive til at danne kampstoffer og ændre struktur, så svampene begrænses. Træets inderste del (kernen) består af døde celler, som ikke har noget aktivt forsvar som fx kampstoffer, men som til gengæld ofte indeholder stoffer der er svære at nedbryde.

Hule træer opstår, fordi svampe har fået adgang til kernen og har nedbrudt den. Når træet stadig er levende, skyldes det, at splinten har dannet en barriere, som lukker svampen inde. Så længe splinten kan holde svampen inde, må den leve af kernen. Træet kan godt undvære sin midte, så længe det er i god vækst, så skallen har styrke til at blive stående.

FORSKELLIGE TYPER AF NEDBRYDNING

Svampe har forskellige måder at nedbryde træernes celler på. Det nedbrudte træ kaldes muld. Man opdeler nedbrydningstyperne i hvidmuld, brunmuld og gråmuld.

HVIDMULD

hvidmuld

er karakteriseret ved, at lignin og i nogle tilfælde også cellulose og hemicellulose nedbrydes. To typer nedbrydning resulterer i hvidmuld:

Simultanråd hvor både lignin og cellulose/hemicellulose nedbrydes. Svampehyferne udskiller enzymer omkring sig, mens de ligger på indersiden af cellevæggen. Cellevæggen bliver derved tyndere og tyndere og bryder til sidst helt sammen. Slutresultatet er en hvid og osteagtigt sprød muld uden nogen særlig struktur.

Selektiv delignificering hvor svampen især nedbryder ligninet. Det går hårdest ud over den ligninrige midtlamel. Cellerne bliver derved løsnet fra hinanden, og veddet får en fibret struktur, dvs. falder fra hinanden på langs.

BRUNMULD

brunmuld

dannes af svampe, som hovedsageligt nedbryder cellulose og hemicellulose. Hyferne lægger sig på indersiden af sekundærvæggen og sender nedbrydende stoffer ind i cellevæggen, som bliver ”svampet” og gennemhullet, da cellulosen er det hvidt farvede stof i veddet, bliver kun det brunfarvede lignin tilbage.. Denne type nedbrydning ses oftest i tømmer i huse.

GRÅMULD

… kaldes også ”soft rot” og opdeles i to typer. Fælles for dem er, at nedbrydningen sker i nærheden af hyferne, og at lignin næsten ikke nedbrydes.

Ved type 1 gråmuld er der dannet kanaler i S2 laget, hvor cellulose og hemicellulosen er nedbrudt. Veddet er typisk mest opløst på overfladen, som bliver blød.

Ved type 2 gråmuld ligger hyferne på indersiden af cellevæggen og nedbryder lidt lignin, men mest cellulose og hemicellulose i hyfens nærhed, så der dannes en rende rundt om hyfen. Veddet bliver gråligt eller grumset flødefarvet og osteagtigt sprødt. I sin kraftigste form kan det minde lidt om simultanråd.

Da træ råd er forbundet med sår, undgå for kraftigt beskårede træer (topkapning og styning). Beskyt unge træer fra skader forårsaget af dyr, ved at placere en beskyttende barriere rundt om den nedre del af træets stamme.

Unge, tynd – barkede træer, som æble eller ahorn, skal pakkes ind med træ wrap i løbet af vinteren for at forhindre sunscald.

svampe 1

Plant træerne de bedst mulige steder: rigtige jordbundsforhold tørt/vådt muld/sand lys/skygge.

pas træerne: Vanding + gødning

Et sundt træ er bedre i stand til at forsvare sig mod svampe.

Det er også vigtigt at korrekt beskære træer. Lad ikke døde gren/stubbe blive, der kan tjene som “madpakke“ for svampe.

se mere her

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com