Træer og mennesker – hvordan lever vi sammen i dag?

Træer og mennesker har altid delt plads. I byen er der bare ikke så meget af den tilbage.

Jeg har arbejdet med bytræer i København i 17 år, og vi hører de samme ting igen og igen. Træet tager lyset fra lejligheden. Bladene stopper tagrenden. Duerne sviner bilen til. Og hvad nu hvis grenen knækker?

Samtidig vil alle gerne have en grønnere by, og fra 2031 kræver EU flere trækroner i hver eneste by.

Problemet er, at vi ofte ikke giver træerne det, de skal bruge. Rødderne står tit i et lille hul med hård jord omkring. Uden for byen fældes der skov til motorvej, og i loven står der, at der skal plantes dobbelt så meget ny. Hvor og hvornår står der ikke noget om.

Det er nemt at råbe op om problemer. Her har vi i stedet gravet os ned i materialet: forskningen, lovgivningen, kommunernes egne regler og vores egne erfaringer. Vi giver ikke alle svarene, men vi stiller spørgsmålene – til borgeren, til politikeren og især til dig, der planlægger byens grønne projekter.

Hvad har træet brug for?

Et træ har brug for fem ting: vand,jord, lys, plads og næring. Får det dem, kan det blive meget gammelt. Den gamle eg på Egeskov er ifølge slottets eget skilt næsten 700 år og stod der allerede, da slottet blev bygget i 1554.

Bytræet har en anden virkelighed. Opgørelser, overvejende fra USA, viser, at halvdelen af de plantede gadetræer er døde efter 13–20 år (Roman & Scatena 2011). I Stockholm fandt man i 2001, at omkring to tredjedele af gadetræerne i indre by var døde eller døende – forklaret med komprimeret jord, tætte belægninger, ledningsgrave og for lidt rodplads (Stockholms stad 2017). Blandt kolleger i branchen hører man tit, at nyplantede bytræer sjældent bliver mere end 7–10 år. Om det holder, findes der ingen danske tal på, men begge dele peger på det samme: Træerne bliver ikke gamle.

Træer, der vokser i gadebilledet, skal konkurrere med de omkringliggende bygninger om lyset og lyset former træet.

I gader mellem høje bygninger i Seattle observerede man en række spidsløn der kun fik 27–90 % af det fulde lys og de voksede mindre og udviklede tyndere kroner, selvom de var sunde (Kjelgren 1995).

Et træ mellem høje huse opfører sig derfor på mange måder, som om det stod i en tæt høj skov.

Spørgsmål til læseren: Hvis et træ kan blive 700 år gammelt, hvad er det så, vi giver det i byen – og hvad forventer vi at få tilbage?

Hvad har menneskene brug for?

Byens beboere vil også gerne have en grønnere fremtid. Men lys i lejligheden, plads til cykler og biler, rene fliser og tryghed under kronen er ofte de hensyn, der sætter en stopper for træerne i lokalområdet.

Træet giver skygge, men tager også lys. Det giver liv, men også blade i tagrenden og fugleklatter på bilen. Og rødderne søger derhen, hvor der er vand og luft – også ind under belægningen og ind i rørene.

Generne er reelle. En international gennemgang peger på pollen, nedfaldne grene, rødder i fortove og kloak samt blade og nedfald – og påpeger, at folk, der fravælger træer, kan træffe en begrundet afvejning frem for at være imod træer (Roman m.fl. 2020). I svenske byer blev der fundet over 2.000 steder, hvor rødder var trængt ind i kloakken – fra mange arter, ikke kun poppel og pil (Östberg m.fl. 2012).

Holdningen afhænger også af, hvor tæt træet står. I en amerikansk undersøgelse vurderede beboerne gadetræer forskelligt, alt efter om træet stod foran deres eget hus (Gorman 2004). Det svarer til det, jeg møder i København.

Og nogle gange viser naturen sin bagside helt tæt på. Egeprocessionsspinderen har bredt sig i Danmark de seneste år, og larvernes hår kan give kraftig hudkløe, øjenbetændelse og åndedrætsbesvær (Lovguiden 2026). I Odense indkaldte borgere i juli 2026 til demonstration foran rådhuset, og arrangøren efterlyste et overblik og en handleplan (Sjællandske Medier 2026).

Spørgsmål til læseren: Vil du have træer i byen? Og vil du også have det foran dit vindue?

Under jorden: hvor skal rødderne være?

Det største problem for bytræet ses ikke. Det klassiske plantehul er en bunke muld omgivet af komprimeret bærelag, fordi fortov og vej skal kunne bære. Et træ vokser godt, indtil det har brugt vandet og næringen i den lille jordmængde – derefter går det tilbage (Loh m.fl. 2003, refereret gennem Smiley, Urban & Fite 2019).

Løsningerne findes. Københavns Kommune har siden 2004 krævet enten 10 m² åben jord eller 2,5 m² åben jord plus 15 m² rodvenligt bærelag pr. gadetræ (Københavns Kommune 2019). Der arbejdes i dag med tre hovedretninger:

• Bærende skærvejord: sten, der bærer belægningen, med jord eller biokul i hulrummene. Stockholms model bygger på den og nævner selv den danske gartnermakadam som inspiration.
• Rodkassetter: konstruktioner, der bærer belægningen, så jorden indeni kan være løs.
• Ophængt belægning: belægningen bæres af fundamenter over ukomprimeret jord.

Fagfolk er ikke enige om, hvad der virker bedst. I amerikanske forsøg gav løs, ukomprimeret jord – under ophængt belægning eller i rodkassetter – større og sundere træer end skærvejord, mens skærvejorden satte sig mindst (Smiley, Urban & Fite 2019). Et polsk forsøg fandt derimod, at sølvlind i skærvejord stadig havde en sund fotosyntese seks år efter plantning, om end nogle mål lå under træer i naturlig jord (Kosno-Jończy m.fl. 2026). Forsøgene er korte, og i de amerikanske var producenterne af systemerne involveret. Fællesnævneren er klar: jo mere løs jord, jo bedre træ.

Træet kan også blive en del af byens regnvandsløsning. Ekstra regnvand giver ofte bedre vækst, men kræver, at jorden drænes inden for cirka to døgn, og at vejsalt holdes væk (Richter m.fl. 2024).

Spørgsmål til læseren: Hvem får pladsen under fortovet først – kablerne, kloakken eller træet?

Hvad bytræet kæmper med: vand, luft og liv i jorden

Ud over pladsen er der tre ting, bytræet slås med hver dag.

Vand: for lidt, for meget og for salt. I Leipzig var fire ud af fem kortlagte gadetræer synligt skadet i 2020, efter det tredje meget tørre år i træk. Alle seks undersøgte træarter havde skader, og de gamle og de nyplantede træer var mest udsatte (Haase & Hellwig 2022). Om vinteren kommer saltet. Det når træet gennem rødderne i jorden og som sprøjt fra trafikken, og skaderne er størst inden for cirka 5 meter fra vejen. Flere almindelige bytræer, som ahorn, hestekastanje, platan og lind, regnes for følsomme over for salt i jorden, mens fx stilkeg og robinie tåler mere (Forest Research 2011).

Luft. Ozon, som bladene optager, skader plantevævet og kan sænke væksten, og bytræer får typisk flere belastninger på én gang: luftforurening, tørke, salt og skadedyr (Fitzky m.fl. 2019). Hvordan de enkelte bytræarter tåler forureningen, ved man dog ikke meget om.

Livet i jorden. Mange af disse omstændigheder, giver sig selv men det er alligevel interessant. I skoven står træet i en jord bestående af næringsstoffer,svampe og liv. I byen er meget af det væk. I et amerikansk forsøg fik kimplanter af rødeg, der voksede i byjord fra belastede byarealer færre mykorrhizasvampe og færre svampearter end i jord fra moden skov (Karpati m.fl. 2011). Forskerne peger på, at manglen på disse samarbejdspartnere under jorden kan begrænse, hvor godt skovlignende beplantninger udvikler sig i byen.

Spørgsmål til læseren: Når vi planter et træ i byen, planter vi så kun træet, eller også den jord, det skal leve i?

Når træet står der: kan vi passe på det?

De store, gamle træer er dem, vi har mest brug for – og dem, der er sværest at beskytte. Nye kabler, kloakker, belægninger og byggepladser kommer tæt på rødderne, og skaden viser sig ofte først år efter.

Reglerne findes. Aarhus Kommune kræver i parker og på åbne arealer et fast hegn 2 meter uden for kronens drypzone og har takster for erstatning, hvis rødder skades – op til 20.000–100.000 kr. ved omfattende skade (Aarhus Kommune 2026). København kræver en særskilt aftale ved gravning tættere end 4 meter fra stammen (Københavns Kommune 2019). Alligevel viser forskningen, at rodskader ved byggeri er almindelige, også hvor der er beskyttelseszoner (Miesbauer 2025).

Når et gammelt træ viser svaghedstegn, er spørgsmålet, om det skal fældes. Her kan målinger give et bedre grundlag end øjet alene. En lydtomograf (picus) kan kortlægge styrken i stammen. Gamle træer og især veterantræer, har en eller anden form for nedbrud. Det er simpelthen naturens gang. Men meget ofte opstår der en balance mellem eks.svampeangrebet og træets stabilitet det kan være træet ligges lige så meget vækst/årringe til som der nedbrydes. Eller angrebet indkapsles via CODIT fra eks. En gammel skade påkørsel eller lignende.

Spørgsmål til læseren: Når et 100 år gammelt træ fældes, er det så fordi det var nødvendigt – eller fordi ingen kunne dokumentere, at det kunne blive stående?

Det store ønske: grønnere byer – men ikke lige her?

EU har besluttet, at byerne skal blive grønnere. Ifølge naturgenopretningsforordningen må der inden udgangen af 2030 ikke være mindre grønt og mindre trækronedække i byerne end i 2024, opgjort for hele landet. Fra 2031 skal trækronedækket stige i hver enkelt by, indtil et niveau, som landet selv fastlægger, er nået (forordning (EU) 2024/1991, artikel 8 og 14).

Kronedækket måles fra satellit som det areal, kronerne dækker. Det er altså ikke antallet af plantede træer, der tæller. Fælder man et stort træ og planter tre små, vil kronedækket typisk være mindre i mange år.

På samme tid ønsker mange danskere mere natur. I en undersøgelse fra 2021 ville over en tredjedel have mere vild natur i byen (Rambøll 2021). Men når naturen kommer helt tæt på, ændrer regnestykket sig ofte – som afsnittet om gener viser.

Spørgsmål til læseren: Hvis kravet er flere og større trækroner i hver by, hvor skal de så stå – og hvem skal give plads?

Træerne uden for byen: et forhold eller en plan?

Også uden for byen skal træerne vige for udviklingen. Ved Knabstrup i Vestsjælland blev der i oktober 2025 fældet skov i Orekrog Skov til Kalundborgmotorvejens 3. etape, efter at aktivister havde besat skoven i 40 dage.

I anlægsloven står, at de natur- og skovarealer, der bruges til motorvejen, erstattes med ny natur og ny skov i forholdet 1:2 (lovforslag L 17, 2023/1, bemærkningerne afsnit 3.1.2.5). Det er dobbelt så meget ny skov. Men hvor den skal stå, og hvornår den plantes, står der ikke. Motorvejen ventes færdig i 2028.

Det kan gøres mere konkret:

Der er en forskel: Banedanmark fældede fredskov, og skovlovens regler om erstatningsskov knytter sig til fredskov. For Kalundborgmotorvejen hviler løftet om ny skov i stedet på bemærkningerne til anlægsloven. Vi har spurgt Vejdirektoratet, hvor og hvornår erstatningsskoven for Kalundborgmotorvejen plantes. Det har vi endnu ikke fået svar på.

Spørgsmål til læseren: Er et forhold på papiret det samme som en plan?

Til dig, der planlægger

Du arbejder med budgetter, ledninger, tidsplaner og krav fra mange sider. Træet er ét hensyn blandt mange. Spørgsmålene her er ikke en anklage, men en tjekliste til næste projektmøde:

1. Planlægger vi til træet om 50 år eller til indvielsen? Er plantehullet dimensioneret til træets voksne størrelse?
2. Måler vi antal træer eller trækronedække? Det er kronedækket, EU tæller.
3. Ved vi, hvor mange af vores træer der lever efter fem år? Eller registrerer vi kun plantningen?
4. Hvem får pladsen under jorden først? Får træets rodzone plads ved bordet fra projektets start?
5. Holder beskyttelsen, når entreprenøren kommer? Står kravene i udbuddet, bliver de kontrolleret, og bliver sanktionerne brugt?
6. Er artsvalget truffet til fremtidens klima? Og er rødderne kontrolleret ved levering fra planteskolen?
7. Har vi talt med dem, der skal bo ved træet? Så træet ikke bliver fældet efter klager om ti år.
8. Har vores erstatningsplantning et sted, et antal hektar, en dato og en ansvarlig? Eller kun et forhold?

Træer og mennesker har altid delt plads. Spørgsmålet er, om vi stadig planlægger, så de kan – eller om naturen er blevet noget, vi besøger og går hjem fra igen.

Er det fair – over for træet, over for borgerne og over for dem, der skal leve i byen om 50 år – det vi vælger i dag?

Om kilderne

Artiklen bygger på fagfællebedømt forskning, kommunernes egne retningslinjer, EU-lovgivning og danske lovforslag, suppleret med vores egne erfaringer fra 17 år med bytræer.

Eksempler på kilder:

• Forordning (EU) 2024/1991 om naturgenopretning
• Københavns Kommune: Retningslinjer for arbejder ved træer (2019)
• Stockholms stad: Växtbäddar i Stockholms stad – en handbok (2017)
• Smiley, Urban & Fite (2019): Comparison of Tree Responses to Different Soil Treatments Under Concrete Pavement
• Lovforslag L 17 (2023/1) om bl.a. Kalundborgmotorvejens 3. etape